Nytårsaften – Sikke en oplvelse

Fra klokken 00.00 til 01:00 var jeg en overgang ikke sikker på min stakkel hund ville overleve. Sjællandt har jeg oplevet et dyr være så bange!

Hvad der skulle have været en hyggelig og sjov aften, blev i stedet en stresset og særdeles ubehagelig oplevelse for mig og min Rhodesian Ridgeback (Zea). Jeg vidste godt hun er dårlig til fyrværkeri, sidste og var hård at komme igennem, derfor havde vi i år også taget vores forholdsregler og været taget i sommerhus i Gilleleje. Men lige lidt hjalp det, der skulle ingen ting til før hun svalede rystede og gemte sig under de mest mærkelige og umulige steder.

jeg syntes vi prøvede med alle midler at holde Zea glad og vi prøvede på alle måder ikke at bekræfte hende i hendes frygt for nytårsfyrværkeri. Men det var en umulig opgave!

Det virkede som om at hunden selv ventede på at blive skræmt fra vid og sans, ved at stå helt stift midt på gulvet, og ved det mindste “knald” fare sammen og gemme sige under bordet. Jeg må indrømme at en overgang var jeg seriøst usikker på om hun ville gå i chock eller på anden mådem fuldstændig miste grebet om sig selv.

Hvis der er andre som har samme oplevelse eller har en god måde at tackle nytårsfyrværkeri på, vil jeg meget gerne høre fra jer. En ting er sikkert næste år vil Zea få noget beroligende, så hun sover gennem hele aften, for det var bestemt ikke værdigt for den stakkels hund at være vågen.

 

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 7.0/10 (4 votes cast)